Den 31. august 2022 trådte en ny bekendtgørelse for modtagere af driftstilskud fra Social- og Ældreministeriet i kraft.
Socialstyrelsen sendte derfor et orienteringsbrev til driftstilskudsmodtagerne i september, og som supplement til brevet inviterer vi nu til et informationsmøde.
På mødet vil vi præsentere ændringerne i den nye bekendtgørelse, og hvad de indebærer for jer som driftstilskudsmodtagere.
Vi orienterer også om indsendelse af budget og målplan/udviklingsplan for 2023.
Der kan stilles spørgsmål via chatfelt undervejs.
Praktisk information
Det er gratis at deltage på informationsmødet, der afholdes virtuelt via platformen Zoom 25. oktober 2022 kl. 10.00-11.00.
Alle kan deltage, også selvom man ikke i forvejen har installeret Zoom.
I må gerne være flere fra samme organisation, der deltager. I skal dog tilmelde jer enkeltvis.
Tilmeldingsfristen er den 21. oktober 2022 kl. 12.00.
Alle tilmeldte modtager et link, der giver adgang til mødet, før afholdelsen.