Barnets lov, der ventes at træde i kraft 1. oktober 2023, skal styrke kvaliteten både i sagsbehandlingen og i de indsatser, kommunerne tilbyder børn og unge med behov for særlig støtte.
Særligt centralt for lovforslaget er det stærke fokus på at sikre barnets eller den unges perspektiv, der skal være styrende i alle led, herunder ved behovsafdækning, i indsatser og ved opfølgning.
Social- og Boligstyrelsen afholder i samarbejde med Ankestyrelsen forskellige former for undervisning og støtte til implementeringen af loven. Som led i dette arbejde tilbydes en workshop til ledere og nøglemedarbejdere på myndighedsområdet.
Hvad sker der på workshoppen?
Formålet med workshoppen er at støtte landes kommuner i at omsætte barnets lov i praksis og give inspiration til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges.
Dagen rummer:
- Orientering om barnets lov og lovens intentioner
- Orientering om lovens mindset og proceskrav
- Information om undervisningstilbud til forskellige medarbejdergrupper
- Oplæg om implementeringen: Viden, inspiration og redskaber
- Etablering af tværkommunale erfaringsnetværk.
Praktiske oplysninger
Målgruppen er ledere og nøglemedarbejdere på børn- og ungeområdet med ansvar for implementeringen af barnets lov i praksis.
Der holdes ti workshops i alt, to i hver region. Alle workshops har samme indhold, så man kan deltage der, hvor det passer bedst. Af hensyn til etablering af erfaringsnetværk og videndelingen i øvrigt anbefales dog, at man så vidt muligt melder sig til en af de workshops, der afholdes i ens egen region.
Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfristen er d. 1. august 2023 for alle workshops.
- Region Syddanmark, Middelfart
Tilmelding til workshoppen 14. august
Tilmelding til workshoppen 15. august - Region Hovedstaden, København
Tilmelding til workshoppen 16. august
Tilmelding til workshoppen 17. august
- Region Nordjylland, Aalborg
Tilmelding til workshoppen 21. august
Tilmelding til workshoppen 22. august
- Region Midtjylland, Aarhus
Tilmelding til workshoppen 23. august
Tilmelding til workshoppen 24. august
- Region Sjælland, Ringsted
Tilmelding til workshoppen 28. august
Tilmelding til workshoppen 29. august
Virtuelle møder i juni
Der tilbydes også virtuelle møder om barnets lov. Møderne, der holdes i juni, er målrettet syv forskellige målgrupper på børn- og ungeområdet og giver en overordnet introduktion til loven.