Ansøgningsrunde til optag på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG)

Herunder kan du læse mere om formål, kriterier, ansøgerkreds, målgruppe, frister med mere for puljen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 16. november 2026 kl. 23.59.

Formål

Ansøgningsrundens formål er at give mulighed for, at eksisterende frivilligcentre, som ikke i forvejen modtager grundfinansiering, kan optages på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Frivilligcentre, der er etableret som enten selvejende institutioner eller frivillige foreninger, og som opfylder definitionen af et frivilligcenter.

Målgruppe

Ansøgningsrundens målgruppe er frivilligcentre, der arbejder for udbredelse af den frivillige indsats rettet mod målgrupper, der kan drage fordel af en frivillig social indsats. Et frivilligcenter skal arbejde på at understøtte det frivillige arbejde bredt på en sådan måde, at det kommer forskellige målgrupper til gavn.      

Projektperiode

Hvis et frivilligcenter optages på grundfinansieringsordningen, vil det varigt modtage et årligt driftstilskud med virkning fra 2027. De årlige tilskud skal i udgangspunktet anvendes i finansåret, fx fra 1. januar 2027 til 31. december 2027.

Hvad kan der søges støtte til?

Driftstilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med reglerne for kategori C-institutioner i bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 2026 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Social- og Boligministeriet.

Midler til fordeling

Der er afsat i alt 26,6 mio. kr. til grundfinansiering af etablerede frivilligcentre i 2027.

Det endelige beløb kendes først, når finansloven for 2027 er vedtaget.

Finanslovskonto

§ 15.71.03.10.

Tidshorisont

Det forventes, at ansøgere modtager svar på deres ansøgning i december 2026.

Ansøgning

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og eventuelle bilag.

Adgang til at ansøge

Ansøgningen kan allerede nu udarbejdes i den medfølgende word-skabelon samt øvrige bilag.

Denne ansøgningsrunde kan ansøges via Tilskudsportalen.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.

Informationsmøde

Social- og Boligstyrelsen afholder et virtuelt informationsmøde om ansøgningsrunden den 22. oktober 2026 kl. 10.30 - 11.00.

Mødet holdes online via Teams, hvor der kan stilles spørgsmål via chatfeltet. Det er muligt at deltage, også selvom man ikke i forvejen har installeret Teams.

Tilmeld dig til informationsmødet

Senest opdateret 09-09-2026

Faglige spørgsmål

Cecilie Esther Helt
Fuldmægtig
tilskudsforvaltning@sbst.dk

Kontakt Tilskudsadministration