Kursusmaterialet er en vejledning til underviserne på grundkurserne for kommende plejefamilier, der skal sikre de bedste forudsætninger for plejefamilier.
Med indførelsen af Barnets Reform er det et krav, at et 4-dages grundkursus svarende til dette som udgangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen af barnet eller den unge i plejefamilien. Kursusmaterialet tager afsæt i det eksisterende RUGO-materiale, der i sin tid blev udviklet af Socialministeriet, Kommunernes Landsforening samt de centrale organisationer på området. Nærværende kursusmateriale er opdateret og centreret omkring de ændringer på plejefamilieområdet, som trådte i kraft med Barnets Reform 1. januar 2011.
