Videnspublikationen præsenterer konkrete interventionsmuligheder i arbejdet med børn og unge med selektiv mutisme. Disse tager udgangspunkt i evidensbaserede tilgange og praksiserfaringer med ønsket om at inspirere og opkvalificere det lokalt udførte arbejde.
Selektiv mutisme har gennem tiden haft ry for at være en lidelse, der er vanskelig at behandle. Selvom der blandt fagfolk spores en tiltagende interesse for dette område, beskriver flere sig ikke klædt på med tilstrækkelig viden om, kompetence til, eller mulighed for at tilbyde relevant intervention til denne gruppe af børn og unge. Håbet med denne publikation er at vække optimisme og fremhæve handlemuligheder i arbejdet med børn og unge i tavshed.
Nærværende videnspublikation gennemgår konkrete interventionsmuligheder med udgangspunkt i evidensbaserede tilgange samt praksiserfaring med ønsket om at inspirere og opkvalificere det lokalt udførte arbejde.
De konkrete tilgange kan implementeres i barnets eller den unges dagligdag af de personer, der er tættest på barnet eller den unge.