Videnscenteret formål:
- Vi styrker kommuner og andre aktører i, at børn og unge reelt bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv.
- Vi samler og formidler viden og forskning om udsatte børn og deres familier.

Videnscenteret er etableret i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår.
Videnscenteret formål:
Videnscenteret har til formål at styrke inddragelse af udsatte børn og unge mellem 0-23 år og deres familier.
Aktiviteterne i Videnscenteret henvender sig til fagprofessionelle, herunder chefer, ledere og medarbejdere i kommunale myndigheder samt almenområdet. Almenområdet kan indgå som del af snitfladen til myndighedsområdet, for eksempel skole og dagtilbud, sundhedsenheder og PPR.
Vi arbejder med at indfri videnscenterets formål ved at:
Det sker bl.a. gennem:
Videnscenteret er en bred centerkonstruktion, der trækker på eksisterende og forskellige kompetencer hos de tre parter. Tilsammen udgør det et stærkt fundament, som bygger på et solidt videns- og erfaringsgrundlag, hvor viden fra forskning, viden fra praksis og viden fra børn og unge indgår som det mest centrale.
Social- og Boligstyrelsen har særlig viden om lovgivning og implementering og bidrager blandt andet med systematisk opbygning af viden og redskaber til god børneinddragelse. Derudover spiller Social- og Boligstyrelsen en central rolle i afholdelsen af rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb.
Læs mere om Social- og Boligstyrelsen her
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har den forskningsmæssige ekspertise. VIVE bidrager til videnscenteret med at indsamle, skabe overblik over og formidle eksisterende og aktuel viden og forskning om udsatte børn, unge og deres familier.
Læs mere om VIVE her
Børns Vilkår har som civilsamfundsaktør stor erfaring i at tale med børn i udsatte positioner. Børns Vilkår bidrager med et stærkt fokus på børneperspektivet og spiller desuden en central rolle i forbindelse med den praksisnære kompetenceudvikling af medarbejdere i videnscenterets rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb.
Det fælles videnscenter er oprettet på følgende baggrunde:
1) Børn og unge skal opleve at blive lyttet til og taget alvorligt, når de er i kontakt med kommunen eller andre aktører på socialområdet. Det er afgørende vigtigt for både barnets mestring, trivsel og retssikkerhed. Men undersøgelser viser, at børn med sociale sager ikke bliver inddraget tilstrækkeligt i de beslutninger, der handler om deres eget liv. Videnscenterets ene formål er derfor at styrke kommuner og andre aktører i, at børn og unge bliver reelt inddraget i socialfagligt arbejde.
2) Der findes allerede en del viden om udsatte børn og deres familier, men det er et fragmenteret forskningsområde, som kan være svært at overskue for praktikere. Videnscenterets andet formål er derfor at samle eksisterende viden på området, så det bliver lettere at omsætte i den socialfaglige praksis.
Den politiske aftale
Oprettelsen af videnscenteret er besluttet af et bredt flertal i Folketinget som led i udmøntningen af den såkaldte reserve for bl.a. socialområdet. Der kan læses nærmere om videnscenteret i den politiske aftale (s. 5).