LCA beregningen
Boligbyggeriet Markhaven blev opført i 2021-2022 og har en klimapåvirkning på 8,70 kg CO2-ækv./m2 pr. år.
Markhaven består af 57 boliger i form af rækkehuse. Boligerne er fordelt på 13 blokke bestående af 2-6 boligenheder pr. blok. LCA'en er beregnet for hele bebyggelsen samlet, hvilket betyder, at behovet forvarme og el er beregnet som en vægtet ydelse fordelt på alle blokke.Fælleshuset er ikke medtaget i beregningen.
Boligerne opføres på traditionel betonfundering med et støbt terrændæk af beton. Ydervægge består af præfabrikerede træelementer med facadebeklædning af træ. Tagkonstruktionen er opbygget med træspær, der er isoleret med mineraluld. Belægningen på taget er betontagsten.
Fokus i projektet har været at skabe:
- Skabe gode gennemlyste bygninger
- Skabe moderne og bæredygtige rammer om familie/seniorliv
- Indarbejde bæredygtige tiltag inden for den økonomiske ramme
- Opnå en DGNB-Sølv certificering
- Skabe gode varierende og attraktive udearealer med biodiversitet og et naturligt udtryk
Miljødata til LCA'en er fra Ökobau.dat 2020 II og fra EPD’er (Miljøvaredeklarationer).
Se CO2-ækv. fordelt på faser og bygningsdele nedenfor, hent LCA-filer og tegninger, og se bygningsspecifikationer.
Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser

Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser
