Bekendtgørelse om indberetning af Legionellaprøver og -foranstaltninger

Social- og Boligstyrelsen sender brev til alle relevante bygningsejere. Brevet vil indeholde en liste over de bygninger, hvor der skal tages prøver. Bekendtgørelsen fastsætter et antal, og den liste, som styrelsen udsender, vil indeholde det resulterende antal. Listen kan findes på denne side.

Ved udgangen af de første tre år, vil kommunen således kunne sammenholde listen med de mails, kommunen har modtaget, for at se, om der er nogen, der mangler at indsende data. Såfremt en bygningsejer mangler at indsende, forventes det, at kommunen sender en påmindelse til bygningsejer.

Alle kommuner får en kopi af det brev, som Social- og Boligstyrelsen sender. Det sendes til hovedpostkassen via digital post.

Ja. Kommunen kan udpege alle slags bygninger i kommunen.

Bekendtgørelsen indeholder visse overordnede retningslinjer om det formål, som prøvetagningen skal varetage. Kommunens vilkår skal fremme de formål. Kommunen har i den forbindelse et vidt skøn over, hvordan formålene bedst følges, derfor giver bekendtgørelsen mulighed for at stille kravene både som meget overordnede og som helt specifikke.

Bestemmelsen i nr. 2 omhandler kun de sygehuse, der hører under regionens sygehusbehandling, dvs. dem, de eller Danske Regioner indgår aftale med. Det er derfor som udgangspunkt kun aftale- og samarbejdssygehuse, der er omfattet under prioriterede ejendomme. Hvis kommunen gerne vil have øvrige behandlingssteder omfattet, kan kommunen beslutte det i medfør af § 3.

Meningen med bestemmelsen er, at kommunen altid kan gå over reglernes minimum, men ikke under. Kommunen kan stille krav til alle ejendomme, også de prioriterede ejendomme. I den forbindelse kan kommunen fx fastsætte et højere antal prøver, og kan for disse flere prøver sagtens fastsætte andre vilkår end bekendtgørelsen foreskriver for de prioriterede ejendomme, fx krav om koldtvandsprøver i stedet for flushprøver af det varme vand. Men kommunen kan ikke ændre på, at der skal tages et minimum af vandprøver som flushprøver af det varme vand.

Samtidig har kommunen også frihed til at fastlægge mere præcise eller skærpede vilkår for de prioriterede ejendomme prøvetagning, hvis fx kommunen ikke ønsker at forhøje antallet af prøver men ønsker at instruere nærmere i, fx hvorhenne bestemt prøver skal udtages af vandsystemet.

Alle ændringer i vilkår skal således ske som et tillæg til hvad bekendtgørelsen fastsætter for de prioriterede ejendomme.

Er der ikke tale om en prioriteret ejendom, har kommunen frihed til at bede om et antal vandprøver, der er lavere end det ville have været for en prioriteret ejendom, og til at fastsætte hvordan de vandprøver skal tages, eftersom bekendtgørelsen ikke fastsætter noget minimum for den pågældende ejendom.

Kommunen kan under alle omstændigheder ikke ændre analysemetoden.

Kommunen skal træffe den afgørelse, som kommunen mener er den rigtige. Det er i den forbindelse op til kommunen at overholde gældende ret.

Ja, det er kommunen, der sender brevet. Styrelsen skal blot have data, når vi beder om det. Kommunen agerer derfor selv, og kontakter selv dem, som de ønsker skal kontrollere.

Det er op til den enkelte kommune at formulere henvendelsen til bygningsejer. At udpege en ejendom vil have karakter af en afgørelse, så almindelig forvaltningsproces skal følges, fx om forudgående kontakt til bygningsejer før afgørelsen træffes.

Kommunen skal forholde sig til, om oplysningerne, som de modtager fra bygningsejer, er til stede. Kommunen behøver dog ikke forholde sig til, hvad oplysningerne er. Hvis der mangler data i et felt, forventes det at kommunen beder bygningsejer om at tilføje det. Men det er ikke meningen, at kommunen skal forholde sig til fx om der er truffet de rette foranstaltninger. Det forudsættes på tidspunktet for indberetning, at bygningsejer har håndteret det, sådan som bygningsejer har pligt til ifølge bekendtgørelsen. Såfremt kommunen selv ønsker at følge op på indberetningen, kan kommunen benytte sin kompetence til at fastsætte skærpede krav for det pågældende sted.

Bygningsejer for ikke-prioriterede ejendomme skal også indberette resultaterne fra deres prøver til deres respektive kommune. Kommunen kan også i ikke-prioriterede ejendomme fastsætte nærmere eller ændrede vilkår for kontrollen i en bygning, og kan fastsætte en anden frist end hvad der fremgår af bekendtgørelsen.

Kommunerne skal indberette samlede resultater til Social- og Boligstyrelsen, når denne beder om det.

Det er tanken, at alle de indberetninger, som den enkelte kommune modtager, indsættes i et samlet regneark via eksempelvis en simpel copy-paste manøvre. Denne - ikke særligt automatiserede - fremgangsmåde er valgt, fordi der bliver tale om relativt få indberetninger (gennemsnitligt 10 pr. kommune). Regnearket sendes til Social- og Boligstyrelsen. Styrelsen har lagt et eksempel på et regneark på sbst.dk. 

Social- og Boligstyrelsen sender brev til alle bygherrer, hvori der også vil fremgå en liste med de tilbud, hvor der skal tages hvilke antal prøver.

Bekendtgørelsen gælder som udgangspunkt for de prioriterede ejendomme, men kommunen kan vælge at lade den gælde for enhver anden også.

Bekendtgørelsens § 6 og § 7 skal overholdes hvis der er tale om en prioriteret ejendom, eller hvis man er valgt af kommunen. Den gælder ikke som en generel regel der i øvrigt skal følges af ejendomme. Man er dog som bygningsejer altid velkommen til at tage initiativet selv. Kontakt i det tilfælde din kommune med spørgsmål om, hvorvidt de vil have dataene.

De ikke-prioriterede, som kommunen udvælger, følger de almindelige regler for kontrollen medmindre kommunen fastsætter andet. De skal indberette til kommunen.

Reglerne om kravene til en bygnings installationer findes i bygningsreglementets kapitel 21 om vandinstallationer og i Legionellabekendtgørelsen. I Legionellabekendtgørelsen beskrives krav om indberetning af vandprøver, mens de generelle driftskrav findes i bygningsreglementet.

Resultaterne (uanset grænseværdi) skal indberettes af bygningsejer til kommunen, sammen med oplysning om, hvordan bygningsejer har håndteret forekomsten. De 1.000 cfu/L fungerer ikke som en absolut grænseværdi men som en pligt til at reagere og søge at bringe forekomsten ned.

Indberetningsskemaet skal sendes til den kommune, hvor bygningen ligger.

Hvilke ejendomme, der skal tage prøver, fastlægges en gang hver tredje år. Det står imidlertid bygningsejer frit for at tage vandprøver i mellemtiden som en del af en sund drift af bygningens vandinstallationer.

Det står bygningsejer frit at foretage vandprøver i mellemtiden som en del af en sund drift af bygningens vandinstallationer.  Du kan foreslå den lokale kommune at sætte ejendommen på listen. Kommunen har ikke pligt til at gøre det, men kan vælge at udpege ejendommen til listen.

I Legionellabekendtgørelsen står der, at det afgørende er, om bygningen var en prioriteret ejendom ved starten af året. Hvis bygningen ikke længere er blandt de ejendomstyper, der er prioriterede ifølge bekendtgørelsen, så er det ligegyldigt om bygningen var det ved årets indgang. Så er bygningen ikke længere omfattet af pligten til at foretage vandprøver og indberette som en prioriteret ejendom. I den forbindelse er det uden betydning, at bygningen står på listen. Den liste, der er udsendt til bygningsejere og myndigheder i foråret 2025, og som ligger på sbst.dk, er et øjebliksbillede.

Kommunen kan dog fortsat vælge at lade Legionellabekendtgørelsen gælde for ikke-prioriterede ejendomme.

Hvis bygningen ikke er en prioriteret ejendom ifølge bekendtgørelsen, så er det uden betydning, at den står på listen. Listen er vejledende.

Data på listen er trukket fra plejehjemsoversigten i Sundhedsdatastyrelsen. Fejl eller ændringer i den liste, der fremgår af sbst.dk bør indberettes til sundhedsdatastyrelsen via kontaktoplysningerne nederst på deres hjemmeside: Plejehjemsoversigten, så fejlen ikke vil ske igen ved næste periode (fra 1. januar 2028).

Den liste, der er udsendt til bygningsejere og myndigheder i foråret 2025, og som ligger på sbst.dk, er et øjebliksbillede af, hvilke ejendomme, der var på plejehjemsoversigten 1. januar 2025. Du må meget gerne også orientere styrelsen, så vores interne arbejdsdokument kan blive opdateret.

Bygningsejer har pligt til at sørge for at der vha. vandprøver bliver testet for Legionella. Det er også bygningsejers ansvar at resultaterne af vandprøverne bliver sendt til kommunen. Det står dog bygningsejer frit for at aftale, at en anden part i praksis udfører arbejdet.

Der er ingen krav til, hvem der kan tage vandprøverne. Men da prøvetagningsstedet og korrekt udtagning af prøver har betydning for resultaterne, kan du med fordel kontakte et privat laboratorium eller en rådgiver, hvis du er i tvivl om, hvor og hvordan du skal gøre det.

Vandprøverne skal udtages, hvor der er størst risiko for indånding af forstøvet vand indeholdende Legionella.

Statens Serum Institut har udviklet en vejledning til prøvetagning, som du kan finde her:

Læs vejledningen her

Ved tvivlsspørgsmål kan du med fordel opsøge en privat rådgiver.

Vandprøver skal udtages på de udpegede ejendomme en gang mellem 1. januar 2025 og 31. december 2027 og en gang inden for hver treårsperiode derefter. Der er ikke krav til, hvornår i perioden vandprøverne skal tages.

For at kunne analysere vandprøverne skal laboratoriet følge standarden DS/EN ISO 11731:2017 samt have et kvalitetskontrolsystem som fx DS/EN ISO/IEC 17025:2017 eller anden internationalt accepteret standard, som f.eks. DS/EN ISO 15189:2022.

Vandprøver skal leve op til kravene i bekendtgørelsen og være udtaget inden for det relevante tidsrum. Så længe de gør det, må de anvendes til bekendtgørelsens formål, også hvis du ville have taget dem alligevel.

Værdien på 1.000 cfu/l er en grænse, som skal advisere bygningsejer om at reagere. Bygningsejer skal undersøge årsagen og gøre, hvad der er muligt for at nedbringe forekomsten. Men bygningsejer risikerer ikke bøde eller påbud på grund af overskridelse af grænsen i sig selv. Det er ikke ulovligt. Bygningsejers pligt handler om at reagere på det. Af indberetningen kommer det til at fremgå, hvad niveauet var, og hvad der er gjort ved det.

Du skal forsøge at identificere årsagen til overskridelsen og forsøge at nedbringe antallet. Hvis du er i tvivl om, hvordan det gøres bedst, kan du med fordel kontakte en privat rådgiver. 

Du skal være særlig opmærksom på, om der i din bygning findes brugere, der er i særlig risiko for smitte med Legionella, herunder særligt ældre mennesker og personer med svækket immunforsvar, multisygdom eller kronisk sygdom.

Du skal også i det omfang det er nødvendigt underrette personer, der opholder sig i bygningen, om forekomsten af Legionella og foranstaltninger til at undgå smitte.

For at fastslå, hvorvidt der er en sundhedsrisiko, kan du evt. vælge at bruge SSI’s retningslinjer:

Hent SSI's retningslinjer her (pdf)