Formålet med kurset er, at voksne med udviklingshæmning i højere grad kender deres rettigheder og udøver dem, kan tage beslutninger om eget liv og være medbestemmende i de nære fællesskaber og i samfundet generelt. Kurset varer 4 uger og er bygget op omkring 4 centrale temaer. Et tema svarer til en kursusuge.
Materialet er udarbejdet, så medarbejdere på aktivitets- og beskæftigelsestilbud kan afholde et kursus i medborgerskab for kommunens borgere med udviklingshæmning.
Materialet er overskueligt opbygget og guider underviserne igennem hver enkelt undervisningsdag og hver enkelt øvelse.
