Social- og Boligstyrelsen er ligesom andre myndigheder m.v. forpligtet til at etablere og administrere en intern whistleblowerordning, jf. lov om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven).
Den enkelte myndighed skal mindst en gang årligt offentliggøre antallet af indberetninger i den pågældende periode.
Der skal også gives en status for opfølgningen. Her skal oplyses, hvor mange indberetninger der er afvist eller afsluttet, hvor mange indberetninger der har været undergivet realitetsbehandling hos myndigheden, og hvor mange indberetninger der har givet anledning til politianmeldelser.
Endelig skal der offentliggøres en beskrivelse af de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden.
Social- og Boligstyrelsen er etableret under dette navn i forlængelse af regeringsdannelsen i december 2022, hvor der blev foretaget en ressortomlægning.
Statistikken frem til 2022 på denne side omfatter alene de indberetninger, der er modtaget af den tidligere Socialstyrelse. Statistikken fra og med 2023 omfatter hele den nuværende Social- og Boligstyrelse.