Social- og Boligstyrelsen har samlet en række initiativer, som alle har til formål at støtte og styrke familier med børn og unge i alderen 0-18 år med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, så de kan mestre hverdagen bedre. Det har resulteret i temaet "En hel familie".
Den primære målgruppe er familier med børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Der er herudover fokus på hjemmeboende søskende til børn med funktionsnedsættelser - og i den forbindelse på at inddrage ressourcerne i familien som helhed og rundt om familien.
Delprojekter i samarbejde med kommuner og brugerorganisationer
"En hel familie" bestod af fem delprojekter, hvor den daværende Socialstyrelse, i et tæt samarbejde med kommuner og brugerorganisationer på tværs af landet, udviklede og afprøvede programmer og manualer.
På foranledning af Social- og Boligstyrelsen blev der udarbejdet en kortlægning af aktuel international forskning om metoder med effekt til målgruppen.
Videnskortlægning – Styrket tidlig og forebyggende indsats til familier med børn med handicap
Stepping Stones, terapeutisk bistand og forældrekurser og -netværk er indsatser, der alle blev afprøvet med gode erfaringer i "En hel familie".