VISOs centrale enhed i Social- og Boligstyrelsen består af en ledergruppe og godt 50 medarbejdere fordelt på fem faglige teams, som blandt andet:
- tager imod henvendelser fra kommuner, tilbud og borgere
- yder telefonisk rådgivning og vejledning til fagfolk, myndighedsrådgivere og borgere
- behandler og visiterer henvendelser, som kan føre til et rådgivningsforløb med en specialist fra leverandørnetværket, herunder vælger leverandør, deltager i rådgivningsmøder og følger op på og afslutter forløbene
- rådgiver myndighedsrådgivere om god kvalitet i sagsbehandlingsarbejdet
- afdækker og opsamler viden og erfaringer fra forskning og rådgivningsforløb
- udvikler redskaber og formidler viden til praksis via temadage, temaforløb, publikationer, hæfter, podcast, videoer mv.
- bistår resten af styrelsen med viden og erfaringer til brug for projekter, centrale udmeldinger, forløbsbeskrivelser mv.
- løfter det strategiske udviklings- og planlægningsarbejde
- gennemfører udbud og indgår kontrakter med leverandører
- bidrager til at styrke kvaliteten af leverandørernes arbejde, herunder gennemfører tilfredshedsundersøgelser og optimerer udnyttelsen af kapacitet og ressourcer
- anvender data til at understøtte VISOs opgaveløsning, følge udviklingen i målgrupper og monitorere leverandørernes kontraktoverholdelse
- udarbejder økonomiske analyser og nøgletal for at sikre bedst mulig anvendelse af VISOs finanslovsbevilling
- håndterer anmodning om aktindsigt
- betjener ledelse, bestyrelse og departement