Josefine på 16 år er anbragt på en døgninstitution. Hun har selvskadende adfærd, og det vækker stærke følelser i de fagprofessionelles relation til hende og påvirker dynamikken i medarbejdergruppen.
I podcasten fortæller VISO-specialist Stine Hæk om Josefine og om, hvordan arbejdet med unge, der direkte eller indirekte gør skade på sig selv, kalder på stor opmærksomhed på vores egne følelser og reaktioner som fagprofessionelle.