Samarbejde med unge med selvdestruktiv adfærd

I praksisfortællingen kan du læse om Josefines situation og om de dilemmaer, som hendes kontaktperson oplever i forløbet.

At være med unge, der selvskader eller har anden selvdestruktiv adfærd

I videopodcast kan du høre VISO-specialist Stine Hæk fortælle om sine erfaringer og reflektere over tematikker i praksisfortællingen.

Forståelse og tilgange

Selvskade er et symptom på psykisk mistrivsel og en mestringsstrategi til at håndtere svære følelser. Nedenfor finder du materialer, der giver viden om selvskade, og som kan bidrage til at afdække selvskadens funktion for den unge og støtte den unge til at udvikle nye mestringsstrategier.

Skemaet giver en spørgeramme ved screening for selvskade hos børn og unge – med fokus på selvskadens funktion for den enkelte og selvskadens form og frekvens.

Skema: Screening for selvskade – De 3 F’er

De 4 H’er er et samtaleark til at analysere selvskadeepisoder og lave forebyggelsesplaner sammen med den unge. Skemaet er udviklet af Region Hovedstadens Psykiatri.

Instruktion til de 4 H´er

Arbejdsark: De 4 H’er

Eksempel på Josefines version af de 4 H’er

Pjecen, Selvskade hos børn og unge - en kort introduktion til fagpersoner, kan inspirere dig, der er pædagog, lærer eller socialrådgiver, til, hvordan du med faglighed og nysgerrighed kan møde selvskadende adfærd hos børn og unge. Pjecen kan bidrage til at understøtte dine faglige refleksioner over din egen rolle og dine handlemuligheder i sådanne situationer. 

Selvskade hos børn og unge - en kort introduktion til fagpersoner

Brug praksisfortællinger til at skabe faglig refleksion

Det kræver bevidst og systematisk brug af faglig refleksion at bevare fagligheden og arbejdsglæden i samarbejdet med unge, der selvskader eller har anden selvdestruktiv adfærd. Praksisfortællinger er en hjælpsom metode til at synliggøre faglige og følelsesmæssige dilemmaer samt understøtte faglig refleksion og erfaringsdeling. Nedenfor finder du inspiration til at benytte praksisfortællinger som metode til kollegial sparring med fokus på perspektivskifte.

I den korte video om kollegial sparring introduceres den forholdemåde, som er vigtig, når I skal skabe et trygt og udviklende refleksionsrum.

Handout: Kollegial sparring

For at gøre det nemmere at komme i gang med at benytte praksisfortællinger i kollegial sparring er der udviklet en guide til, hvordan processen kan faciliteres, en trin-for-trin instruktion til at skrive en praksisfortælling samt refleksionsspørgsmål til efterfølgende drøftelser af praksisfortællingen. Lydfilen kan guide jer igennem skriveprocessen, og praksisfortællingerne kan skrives direkte ind i skabelonen, der også indeholder hjælpespørgsmål om, hvad der kan være relevant at have med.

Guide til at bruge praksisfortællinger som del af kollegial sparring

Instruktion til at speedskrive en praksisfortælling (10 min)

Læs transskription af lydfilen her

Skabelon til at skrive en praksisfortælling 

Høje følelsesmæssige krav

Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt, også i vores arbejdsliv. Indimellem er situationer så intense, at vi bliver kuppet af vores følelser. Vi kan over tid blive overinvolverede eller distancerede i forhold til de mennesker, vi arbejder med. Det er menneskeligt at have følelser og mentaliseringssvigt – det er professionelt at erkende dem og tage sig af dem. En række materialer kan hjælpe dig her:

Center for Mentalisering har udviklet disse spørgeskemaer til brug ved mentaliseringssvigt:

Center for Mentalisering: Spørgeskema til at arbejde med mentaliseringssvigt og egen refleksion

Center for Mentalisering: Spørgeskema til at arbejde med refleksion og ro med balance og støtte

De 7 tips kan hjælpe dig til at bevare roen i situationer med høj følelsesmæssig intensitet.

7 tips til din egen følelsesregulering