Når du er anbragt uden for hjemmet, har du rettigheder ligesom alle andre børn og unge i Danmark.
En af dine vigtigste rettigheder er, at du har ret til at have voksne mennesker omkring dig. Voksne, der har ansvaret for, at du er tryg, at du har de ting, du har brug for og sørger for, at du kan lære og udvikle dig sammen med andre børn og unge.
De voksne har et ansvar for, at du har det godt. Det står i den lov, der hedder voksenansvarsloven. Reglerne skal sikre dig mod overgreb og unødvendig magtanvendelse, ligesom du er beskyttet mod indgreb i din ret til selvbestemmelse.
Afhængig af hvor du bor, er der forskellige regler der gælder.



