Udmeldingen af ansøgningspuljer, herunder bekendtgørelse og vejledning til puljer samt ansøgningsfrister og krav til projektansøgninger, offentliggøres på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside samt i Social- og Boligstyrelsens nyhedsbrev.
Der udgives årligt en puljekalender, der offentliggøres på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Her gives et overblik over kommende ansøgningspuljer og i hvilket kvartal de forventes udmeldt og udmøntet. Puljekalenderen opdateres løbende.