Særligt for plejefamilier

Jo bedre plejefamilien er til at møde børnene eller de unge på en fagligt velfunderet, inddragende og individuelt tilpasset måde, jo mindre er sandsynligheden for voldsomme reaktioner hos barnet eller den unge. Det er derfor vigtigt, at plejeforældrene i fællesskab reflekterer over årsagen til konfliktfyldt adfærd og forstår, hvorfor barnet eller den unge ikke magter en given situation. Samtidig skal barnet eller den unge have mulighed for at vælge alternative strategier.

Mange børn og unge vil kunne reflektere over tidligere oplevelser og erfaringer, og de vil kunne sætte ord på, hvad der kan hjælpe med at undgå en lignende situation. Forældre eller andre omsorgspersoner vil også kunne bidrage.

Plejeforældrene får et indblik i barnets eller den unges egen oplevelse af, hvilke situationer der har udløst konflikter tidligere. Plejeforældrene får et indblik i, hvad barnet eller den unge selv har oplevet som hensigtsmæssig adfærd fra voksne, når det er lykkedes for de voksne at hjælpe barnet eller den unge med at nedtrappe konflikten, når de har været vrede.

Plejeforældre kan blandt andet spørge barnet eller den unge om:

• Hvad har før været årsagen til, at du reagerer voldsomt? Konflikter med andre børn? Handlinger og udtalelser fra voksne?
• Hvad kan du selv gøre/hvad gør du selv, som hjælper i situationen, hvor du reagerer voldsomt? Gå en tur ud i haven? Trække dig tilbage til dit værelse? 
• Hvad kan vi bedst gøre, når du er blevet så vred, at du reagerer voldsomt? Trække os tilbage? Blive hos dig? Tale? Holde mund?
• Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig med ikke at reagere voldsomt? Noget ved dit humør vi skal være særligt opmærksomme på? Noget vi kan hjælpe dig med, når du er vred? 

Spørgsmålene tilpasses efter barnets eller den unges modenhedsniveau.

Måden konflikter og episoder med voldsomme reaktioner håndteres på, har betydning for hvordan og hvor ofte fremtidige voldsomme situationer opstår og håndteres. Refleksion og en fælles plan for, hvordan man håndterer dem, er derfor både vigtige for at sikre en god håndtering af den konkrete situation, og også ift. at forebygge, at der sker flere i fremtiden.

Mange konflikter og voldsomme reaktioner kan flyttes, gøres mindre eller helt fjernes ved, at omgivelserne opfører sig anderledes over for barnet eller den unge.

Reaktioner skabes både af oplevelser, barnet har haft tidligere i sit liv og faktorer, der opstår i hverdagen og fremprovokerer denne adfærd.

Hvis man kun har fokus på problemadfærd, kan der være risiko for, at man fremmer denne adfærd.

En forudsætning for at yde en professionel indsats er, at man skærper sin bevidsthed om egne normer, holdninger og grænser, så de ikke bliver styrende for det professionelle arbejde.

Man bør kunne skelne mellem:

• Personlige holdninger – egne normer og værdier for, hvad der er rigtigt og forkert 
• Professionel etik hvor det er faglige værdier, som ligger til grund for vurderingen af, hvad der er rigtigt og forkert

Egne holdninger og normer kan:

• Udgøre en barriere for at anerkende og støtte barnet eller den unge
• Gøre det sværere at arbejde fagligt og etisk forsvarligt 
• Være en hindring for at skabe en positiv relation til barnet eller den unge

Plejefamilien har i samarbejde med familieplejekonsulenten ansvar for, at der er en løbende dialog. Åbenhed og anerkendelse muliggør dialog.