Bindingsværk fra 1850

Renoveringsprocessen

Familien har udført meget af arbejdet selv med respekt for det originale, og har fået rådgivning fra lokale håndværkere. De har blandt andet fået rådgivning om, hvordan man bygger en diffusionsåben vægopbygning og opnår en åndbar konstruktion med træfiberisolering og lerplader.

Håndværkerne har lært fra sig om de gamle, stolte håndværksmetoder. Fx fik de en specialist i bindingsværk til at sætte dem ind i alle de tekniske aspekter af netop bindingsværk.

Den arkitektoniske ændring af bygningen

Efter renoveringen er det stadig tydeligt, hvilken kultur og teknologi den gamle gård er bygget med. Gårdens arkitektoniske udtryk er bevaret og står i dag i dens originale form. Familien har haft et stort fokus på at bevare, uden at gå på kompromis med deres egne behov. Dette er også tydeligt i livscyklusvurderingen, som viser en CO2e-besparelse ved renoveringen i forhold til nybyg.

I et arkitektonisk perspektiv er der foretaget en minimal indgriben for at optimere husets planløsning samt opvarmningen af huset. I dag har gården et æstetisk udtryk, som harmonerer med markerne og egnens andre gårde. 

Materialevalg og klimapåvirkning

Gårdens oprindelige og gamle materialer er behandlet med stor respekt, så den historiske byggekultur får lov at leve videre. Dette kulturmønster har påvirket renoveringen, hvor der i høj grad er anvendt lokale, naturlige og åndbare materialer, som ler, kalk, træ og linolie.

Dermed blev alle vægge bygget op efter gamle byggeskikke med lermørtel og hestemøg, den bærende konstruktion i bindingsværk, og de gamle vinduer blev restaureret. 

Genbrug og genanvendelse er dermed også prioriteret højt med et mindset om, at hvis tingene ikke er i stykker, skal de ikke smides ud. Fx var det meningen, at familien ville genbruge gulvene i stueetagen, men dette var ikke muligt. Brædderne havde forskellige tykkelser, og nogle af dem havde ligget ovenpå lerjord og andre var i stykker.

I stedet er de blevet genanvendt til udhuse til gårdens dyr. Samtidig har alle døre har været forbi en dørsnedker, som har rettet dem op og forlænget deres levetid. For familien blev gårdens historie og originale materialer en stor motivation for at udforske biobaserede byggematerialer, som også udleder mindre CO2e.

Det er en øjenåbner at opdage, hvor lille en brik vi er i husets eksistens. Jeg synes, vi er forpligtet til at passe på det i den periode, vi ”låner” det. Huset er ikke rigtigt vores, det er sit eget.
- Ejer af huset