Funktionel sammenhæng med æstetisk vinkel
Familien overtog huset i 2014, og inden da var der stort set ikke udført renoveringer i boligen, som oprindeligt er arkitekttegnet. Huset havde haft den samme ejer gennem alle årene, og alt stod originalt.
Motivationen for renoveringen var at opnå en bedre funktionel sammenhæng i huset, og stadig sikre den gennemgående æstetiske vinkel. Familien havde især behov for en alternativ rumopdeling, der imødekom børnenes behov for plads. De havde brug for to toiletter fremfor ét, og de fandt det upraktisk, at vaskerummet var i et uopvarmet udhus.


