Rådgivning fra murerfirma gav tryghed til at renovere
Da familien købte det lille Statslånshus fra 50’erne, bestående af 90 m₂ i stueplan og 39 m₂ kælder, var det i dårlig stand. Efter rådgivning fra et murerfirma, var familien trygge ved at kaste sig ud i en renovering.
Huset havde en række sætningsskader, var ramt af skimmelsvamp, borebiller og fugt, og vinduerne trængte til udskiftning. Så med renoveringen ville de især gøre huset sundere at bo i med mindre fugt og mere lys.




