Når børn og unge siger "NEJ TAK!"

Børn og unge har ret til at blive inddraget i hverdagslivet på et børne- og ungehjem – og de har retten til at sige nej.

Inddragelse er en rettighed – ikke en pligt. Børn og unge har ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører deres hverdag, både individuelt og i fællesskaber. Deltagelse skal altid være frivillig, og børn og unge har ret til at sige nej.

Det kan for nogle børn og unge være svært at takke nej til at blive inddraget. De kan opleve et pres eller være usikre på, om et nej får konsekvenser. Det er derfor jeres ansvar aktivt at tydeliggøre, at det er legitimt at sige nej, og at et afslag bliver respekteret.

For at sikre reel inddragelse bør I give tydelig, alders- og udviklingstilpasset information om:

  • hvad barnet eller den unge inviteres til
  • hvad deres bidrag skal bruges til
  • hvilke alternativer der findes, hvis de ikke ønsker at deltage.

Vær samtidig opmærksomme på, at et nej ikke altid bliver sagt direkte. Tegn på ubehag eller tilbagetrækning kan være udtryk for manglende lyst til deltagelse. At respektere barnets eller den unges grænser er en grundlæggende del af faglig etik og en forudsætning for at opbygge tillid, tryghed og reel inddragelse.

Hvad kan der være på spil, når børn og unge siger "Nej tak"?

Mange børn og unge på børne- og ungehjem har erfaringer med traumer, omsorgssvigt og ustabile relationer. De kan være præget af utryghed og have vanskeligheder med at regulere følelser, indgå i relationer og overskue situationer. Nogle vil afprøve jer som voksne for at undersøge, om I er stabile og bliver.

Et “Nej tak” kan derfor handle om:

  • behov for kontrol og selvbeskyttelse
  • utryghed eller manglende tillid til andre børn og unge eller voksne
  • usikkerhed om rammer og konsekvenser
  • brug for kontrol eller selvbeskyttelse
  • manglende overskud eller følelsesmæssig belastning
  • et ønske om at undgå konflikter eller at blive overtrumfet
  • at større grupper kan opleves overvældende
  • tidligere oplevelser med manglende inddragelse og medbestemmelse.

Det stiller krav til jer som personale om at møde børn og unge med ro, tålmodighed og forudsigelighed. Et trygt og stabilt omsorgsmiljø er en forudsætning for, at børn og unge får lyst til at deltage.

Som ledelse og personale har I ansvaret for at skabe rammer for børnenes og de unges inddragelse, hvor:

  • barnet eller den unge føler sig tryg
  • relationen er stabil og tillidsfuld
  • tilgangen er tilpasset den enkeltes behov

Først når trygheden er til stede, bliver inddragelse meningsfuld og reel.

Inddragelse og deltagelse som en integreret del af praksis

Inddragelse af børn og unge i hverdagsbeslutninger bør være en fast del af jeres socialpædagogiske praksis på børne- og ungehjem. Det er gennem aktiv deltagelse, at børn og unge udvikler oplevelsen af indflydelse og betydning i fællesskabet.

Når I giver børn og unge reel indflydelse på fx aktiviteter, rutiner og fælles rammer, bidrager det til:

  • øget trivsel
  • styrkede sociale kompetencer
  • større ansvarsfølelse og engagement

Inddragelse er derfor ikke et supplement til jeres arbejde, det er en grundlæggende pædagogisk tilgang, der er med til at skabe trygge, udviklende og mere demokratiske miljøer.

Det er samtidig vigtigt, at I kobler inddragelse og deltagelse tæt sammen med de pædagogiske og psykologiske tilgange, I allerede arbejder med. Inddragelse kan ikke stå alene, men bør tænkes ind som en integreret del af jeres samlede socialpædagogiske praksis.

På siden En fælles faglig ramme kan I læse mere om, hvordan en traumebevidst tilgang og Lundys børneinddragelsesmodel kan udgøre en faglig ramme for en demokratisk kultur og reel inddragelse i det daglige arbejde på jeres børne- og ungehjem.

Find siden En fælles faglig ramme her

Video fra praksis

Her fortæller Dorthe om erfaringer fra praksis på Ølandhus (varighed 01.52):

"Ja tak-" og "Nej tak-" kort

Børnene og de unge kan fx være præget af så stærk mistillid til voksne, at det er meningsfuldt, at de siger "nej tak" til at give udtryk for deres perspektiver og gøre deres indflydelse gældende.

En helt konkret måde at styrke inddragelse og deltagelse af børn og unge på børne- og ungehjem er at bruge ja tak-kort og nej tak-kort. Kortene har et enkelt formål: at styrke barnets eller den unges grænsesætning og selvbestemmelse og oplevelse af at blive hørt og respekteret – også når barnet eller den unge siger fra.

Når et barn eller en ung får mulighed for at sige ja eller nej, sker der noget vigtigt. Barnet eller den unge mærker, at det har indflydelse på sin egen situation. Den oplevelse af kontrol kan skabe mere tryghed, mere tillid og bedre trivsel. Inddragelse bliver dermed ikke bare noget, der tales om, men noget barnet eller den unge konkret oplever. Barnet eller den unge bliver en aktiv deltager i eget liv i stedet for blot at skulle tilpasse sig voksnes beslutninger.

Kortene gør det lettere at udtrykke ønsker og grænser på en enkel og tryg måde. Det kan være en stor hjælp for børn og unge, som har svært ved at sætte ord på følelser eller sige fra over for voksne. For nogle er det langt nemmere at række et kort frem end at finde de rigtige ord. Det kan være en god idé at lade børnene og de unge selv designe deres personlige kort. Det styrker ejerskabet og gør redskabet mere meningsfuldt.

I hverdagen kan kortene bruges, når I som personale spørger, om barnet vil tale, deltage i en aktivitet eller have fysisk kontakt. De kan også bruges undervejs i en aktivitet, fx i et børne- og ungeråd, hvis barnet har brug for at markere en grænse eller tage en pause. Det afgørende er, at den voksne tager svaret alvorligt. Når barnets ja eller nej bliver respekteret, vokser oplevelsen af medbestemmelse og tillid.

På den måde kan ja tak og nej tak-kort være et enkelt, men virkningsfuldt redskab til at styrke barnets deltagelse, selvbestemmelse og mulighed for at blive inddraget i beslutninger om eget liv.

Hvordan kan kortene bruges i børne- og ungegruppen?

I en gruppesammenhæng bliver kortene ikke kun et individuelt redskab, men en fælles praksis, der understøtter en kultur med respekt, medbestemmelse og tydelige grænser.

Ved begyndelsen af en gruppeaktivitet kan børnene og de unge bruge kortene til at markere:

  • Vil jeg sige noget i dag?
  • Vil jeg helst lytte?
  • Er der et emne, jeg ikke har lyst til at tale om?

Det giver den enkelte mulighed for at deltage på egne præmisser – uden at skulle forklare sig foran de andre.

Hvis gruppen taler om noget sårbart fx familie, skole eller konflikter, kan børnene og de unge diskret lægge et nej tak-kort på bordet, hvis de ikke ønsker at dele eller svare.

Det mindsker presset og forebygger situationer, hvor barnet eller den unge enten lukker ned eller føler sig udstillet.

Kortene kan bruges som “stop-” eller “pause”-signal:

  • Nej tak til at fortsætte lige nu
  • Ja tak til en pause
  • Ja tak til at blive i emnet.

Gruppen kan sammen lave en aftale om, at ja og nej altid respekteres, også mellem børnene og de unge. Det kan være med til at skabe en kultur, hvor det er legitimt at sige fra uden at skulle forsvare sig.

Video fra praksis

Her fortæller Dorthe om erfaringer fra praksis på Ølandhus (varighed 01.06):

Kontakt

Lotte Hestbæk
Chefkonsulent
50 81 09 53

Spring til: