Guide til styrket inddragelse
Du er her: Ledelse af styrket inddragelse
Den eller de kulturer, der præger jeres organisation, kan have stor betydning for, i hvilken grad I lykkes med at skabe en styrket inddragelsespraksis.
Du er her: Ledelse af styrket inddragelse
Kultur forstås her som bevidste eller ubevidste omgangsformer, mødeformer, narrativer, adfærd, vaner, holdninger, ritualer, fysiske rammer m.m. I denne del af guiden kan I finde inspiration til, hvordan I kan afdække eksisterende kulturer og bevæge jer i retning af kulturer, som understøtter den styrkede inddragelse af børn og unge i jeres kommune.
Kultur formes mellem mennesker i et samspil mellem de enkelte individer, grupper og på tværs af organisationen. Nogle kulturtræk vil være tydelige for de fleste, mens andre vil være svære at få øje på.
Det er et vigtigt element i en udviklingsproces at identificere, hvilken kultur der kendetegner jeres kommune/afdeling/team. Dette for at få en bevidsthed om, hvorvidt der er én eller flere herskende kulturer, der kræver ledelsesmæssig opmærksomhed, fordi de ikke bidrager til eller udfordrer jeres vision om en styrket inddragelsespraksis.
Hvis ikke I arbejder bevidst med kulturen, vil der blot opstå vilkårlige kulturer. Vær opmærksom på, at det ofte er kulturen, der er stærkest, når der er store afvigelser mellem, hvad de ansatte opfatter som rigtig adfærd og den udvikling, I som ledelse gerne vil arbejde med.
Når I ønsker at styrke inddragelsen af børn og unge i jeres kommune/afdeling/team, er det centralt at gøre jer klart, hvilke værdier der ligger bag en styrket inddragelsespraksis og arbejde hen imod at få disse værdier til at give mening for medarbejderne. Det vil sige, at I skal være bevidste om, at I skal lede en kulturforandring.
Hvis I lykkes med at få jeres medarbejdere til at se mening og værdi i en styrket inddragelsespraksis, er der stor sandsynlighed for, at det medfører ændringer i medarbejdernes adfærd og praksis.
For at kunne lede en kulturforandring kræver det, at I:
Alt dette kræver mod og evne til at kommunikere og facilitere de rigtige samtaler på rette tid og sted.
I følgende workshop kan I arbejde med at afdække og reflektere over de kulturer, der findes på jeres arbejdsplads, som influerer på inddragelsen af børn og unge.
Det er vigtigt at have opmærksomhed på, at en kulturændring ikke vil ske på baggrund af én workshop. Workshoppen skal betragtes som en kickstart, der sætter processen i gang. Der er brug for, at I løbende genbesøger jeres refleksioner over kulturen.
Det kan I for eksempel gøre ved at tænke kulturworkshoppen sammen med: