Guide til styrket inddragelse
Du er her: Ledelse af styrket inddragelse
Børn og unge kan komme i kontakt med mange forskellige faggrupper, når de er i en udsat position. Det har betydning for kvaliteten af den hjælp og støtte, børn og unge får, samt deres oplevelse af at blive inddraget, at disse faggrupper formår at samarbejde om inddragelse af både børn, unge og forældre på tværs af fag og funktioner.
Du er her: Ledelse af styrket inddragelse
Samarbejde om inddragelse er en kompleks opgave, som kræver et eksplicit fokus hos chefer og ledere på det samlede børne- og ungeområde.
Inddragelse af børn og unge på tværs af faggrupper stiller krav til, at faggrupperne kan se formålet med deres rolle og opgave i inddragelsen af børn og unge.
Det har betydning for de børn, unge og familier, I arbejder med, at I møder dem med en fælles tilgang til inddragelse og står på et fælles børnesyn. Hvis ikke det tværprofessionelle samarbejde er præget af fælles værdier om børneinddragelse, risikerer I, at samarbejdet med barnet eller den unge forhindres eller forsinkes, at barnet eller den unge bliver forvirret over forskellige tilgange eller involveres i konflikter mellem faggrupperne.
Det tværprofessionelle samarbejde styrkes af klare rammer og kendte fælles arbejdsgange. Derudover har det betydning, at der er kendskab til hinandens kompetencer, roller og arbejdsopgaver på tværs af fagområder. Det kan desuden have betydning, hvis der etableres et læringsfællesskab, det vil sige, at der foretages systematisk erfaringsopsamling med henblik på at styrke jeres inddragelsespraksis.
I det følgende præsenteres to workshops, som på hver deres måde har til formål at styrke det tværprofessionelle samarbejde, med særligt fokus på inddragelse af børn og unge.
Hent drejebog her:
Hent drejebog her: