Når kroppen og omgivelserne inddrages aktivt, får børn og unge mulighed for at gestikulere, vise og genopføre oplevelser, hvilket kan understøtte forståelsen af deres perspektiver. Bevægelse kan bidrage til en mere afslappet og mindre konfronterende ramme for samtalen, fx med mindre øjenkontakt.
For mange børn og unge øger det følelsen af kontrol og medbestemmelse og kan gøre det lettere at sætte ord på oplevelser og følelser, særligt i situationer, hvor sproget alene ikke rækker.
Metoden understøtter en helhedsorienteret tilgang, hvor børnenes og de unges kropslige erfaringer integreres med den verbale kommunikation. Den er særligt velegnet til arbejde med følelser, social forståelse og refleksion over konkrete hændelser i deres naturlige kontekst.
Samtidig giver metoden personalet og eventuelt andre børn og unge mulighed for at observere og stille åbne, nysgerrige spørgsmål, som kan bidrage til nye indsigter og perspektiver.